Fair Spildevand har indleveret høringssvar til genbesøg af vandområdeplanerne 2021-2027
Indholdsfortegnelse:
- Regulering uden lovhjemmel i over 30 år
- Hvornår bliver hypotesen – om at nitratkvælstof isoleret set er skadeligt for det marine miljø – underkastet den naturvidenskabelige metode
- Udstedelse af påbud om forbedret spildevandsrensning uden lovhjemmel i over 20 år
- Ikke afklarede forhold og manglende viden
- Manglende fokus på fysiske forhold
- Urealistiske klassificeringer af vandløb
- Renseklasser konflikter med faunaklasser
- Overvågningsbekendtgørelsen bør have større fokus
- Miljøstyrelsen siger et men gør noget andet i virkeligheden
- Ingen effekt af miljøstyrelsens krav til spildevand i områder med spredt bebyggelse
- Spildevandsrensning – er tiden moden for nytænkning?
- En kæmpe oprydning står for døren
Udkast til genbesøg af vandområdeplanerne 2021 – 2027 (VP3)
Kommission for den grønne trepart – 2023
Rammeaftale for Grøn Trepart december 2024
Vandrammedirektivet gør det ganske klart, at medlemsstaterne skal måle koncentrationer af et givent stof, hvis der er mistanke om forurening af overfladevand.
Men på side 749-750 i vandområdeplanerne 2021-2027, skriver ministeriet at direktiverne ikke stiller krav til overholdelse af grænseværdier eller lignende, men at planlægning skal tilgås normativt.
Klip fra side 24 i høringskommentarer:
Effekten af nitratkvælstof
Sammenfatning af høringssvar: Fair Spildevand efterlyser, at hypotesen om, at nitratkvælstof isoleret set er skadeligt for det marine miljø, underkastes den naturvidenskabelige metode. Endvidere efterlyser Fair Spildevand fuldskalaforsøg i det marine miljø for at afklare effekten af nitratkvælstof.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs bemærkninger: Emnet er ikke genstand for høringen, jf. høringsbrevet for høringen af genbesøget. Der er henvises til side 749-750 i høringsnotatet for vandområdeplanerne 2021-2027, hvor der er svaret på et lignende høringssvar.
På side 749-750 står:
Regulering af nitratkoncentrationen:
Sammenfatning af høringssvar: Fair Spildevand er af den opfattelse, at rammerne for landbrugserhvervet er ulovlige. Ingen steder påtales totale mængder nitratkvælstof fra et lands samlede landbrugsareal. Derimod er det nitratkoncentrationen, der skal måles for, f.eks. med henblik på at udpege sårbare zoner. For Danmarks vedkommende vægter kvælstofudledningen fra landbrugsarealer kun 5 – 8 % i de indre farvande, resten bliver tilført med havstrømmene fra vores nabofarvande.
Miljøministeriets bemærkninger:
Efter nitratdirektivet gælder et mål om, at der ikke må være forurening med bl.a. nitrat fra landbruget. For overfladevand opstiller hverken nitratdirektivet eller vandrammedirektivet konkrete mængder, niveauer, grænseværdier eller lignende, men angiver målet normativt.
Normativt= Værdiladet: Det er værdibaseret og involverer bedømmelser om, hvad der er godt, retfærdigt, eller ønskværdigt.
Det er derfor op til de enkelte EU-medlemslande nærmere at sikre, at der ikke sker forurening med nitrat fra landbruget. De mængder af nitrat, som i Danmark er vurderet ikke at ville føre til forurening eller at ville forhindre god økologisk tilstand, er fastlagt i overensstemmelse med disse mål og i overensstemmelse med direktivrammerne, idet den totale mængde af nitrat – og ikke koncentrationen i en given mængde vand – er betydende for vandmiljøet.
Dette stemmer godt overens med praksis blandt øvrige EU-lande.
Påvirkningen af vandområderne, herunder påvirkningen fra andre lande, er omhandlet i kapitel 3 i vandområdeplanerne, og er desuden omfattet af Second Opinion.
Der er således taget højde for forhold, som kan være relevante for et dansk reduktionsbehov. Baseret på miljøovervågningen er den samlede kvælstoftilførsel og kildefordeling til kystvandene fra de danske landarealer opgjort.
Det fremgår heraf, at ca. 70 % af den landbaserede kvælstoftilførsel til kystvandene stammer fra landbruget, knapt 10 % fra punktkilder og godt 20% fra en naturlig baggrundstilførsel.
Ud over tilførsler fra de danske landarealer og punktkilder, tilføres kystvandene også kvælstof fra atmosfæren fra såvel danske som udenlandske kilder (herunder landbruget), samt andre landes tilførsler af næringsstoffer tilført kystvandene med havstrømme fra de tilgrænsende farvandsområde.
