En af vores brave medlemmer, Marty Wouters, er pludselig død. Om nogen tog han en for holdet, som er uddybet i nedenstående mindeord der også er sendt til det lokale dagblad.
Den afslørende og tragiske historie når systemet møder en retskaffen mand
“De onde lo og de gode græd” kunne godt være overskriften på det som beboerne på Stationsvej og Marty Wouters i lange perioder har oplevet over de seneste 10-12 år.
Jeg lærte Marty at kende via sine beklagelser i Folketidende over Guldborgsunds Kommunes fremturen med at Stationsvejen med vold og magt absolut skulle tilsluttes kommunens store offentlige kloaknet.
Ikke alene havde husene på vejen gode velfungerende bundfældningstanke, men efterfølgende blev både det sorte og grå spildevand ledt til efterpolering i et tilknyttet rodzoneanlæg, hvor tagrør og andre planter nød godt af de tilførte næringsstoffer med et rigt fugleliv til følge. Denne fortrinlige måde at håndtere spildevand på, der faktisk overtrumfer alle andre løsninger, havde beboerne levet med siden etableringen i 1956, da 16 lodsejere på vejen bekostede anlægget, hvoraf daværende Væggerløse kommune bidrog med 22 pct. af anlægsomkostningerne.
Altså, selvom det havde fungeret problemfrit i 60 år ville kommunen tilrane sig hele anlægget med kun en femtedel i indskud for herefter at kassere det hele uden at have fornøden lovhjemmel via målinger der dokumenterer hvilket målsat overfladevand der var negativt påvirket.
Derfor blev Marty Wouters retfærdighedssans og sunde fornuft provokeret så meget, at han ikke havde andet valg end at tage kampen.
Jurister kan fucke alting op
Resten er én lang træls historie.
Kommunalpolitikere af i dag tager sjældent et personligt ansvar, men søger tilflugt i et anonymt fællesskab, og lader i stedet kommunale ansatte og borgere tilbage med problemerne, der sjældent løses i mindelighed. Derfor ender det ofte med, at det juridiske præsteskab hidkaldes og så går det først rigtig galt.
Specielt på miljøområdet har domstolenes aktører store udfordringer inkl. centraladministrationens ansvarlige jurister. Til helvede med ejendomsretten nu er det embedsretten der sætter skelpælene.
Marty Wouters tabte uden forvarsel kampen den 4. august tæt på at fylde 77 år. Men denne kamp har ingenlunde været forgæves. Marty har med sin retskaffenhed afsløret et sygt system, hvor menneskers kedelige egenskaber alt for nemt kan udfolde sig. Denne afdækning er vi mange, der er dig taknemmelig for.
Stationsvej har endnu ikke helt overgivet sig, forstår jeg. Og jeg skal i din ånd gøre mit til, at det ikke sker.
Jeg takker din rare kone Helga og dig for jeres gæstfrihed og den humor du altid var så gavmild med.
Ære være Marty Wouters minde.
Leave a Reply