Dias og talepapir udleveret til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg onsdag den 28. maj 2025.
Forord: Fair Spildevand har gennem en lang periode søgt om svar på såvel faglige som juridiske spørgsmål i både Miljøministeriet som i Ministeriet for Grøn Trepart. Dialogen er sket skriftligt og med udgangspunkt i at få forelagt den lovmæssige hjemmel for vandplanerne 2021-2027. Svarene fra ministerierne har ikke været tilfredsstillende.
Problemet med manglende lovhjemmel blev forelagt Miljø- og Fødevareudvalget første gang den 17. maj 2023 også ved deputation fra Fair Spildevand. Det blev ved den lejlighed understreget, at Miljøstyrelsens egne målinger af koncentrationerne af nitratkvælstof fra det åbne land (uden for kloakerede områder) igennem en lang årrække har været meget lave. Det blev fremført, at dette vand levede fuldt ud op til kravene i EU’s direktiver og i øvrigt var af drikkevandskvalitet.
Med Ministeriet for Grøn Omstillings beslutning om af fratage foreningen Fair Spildevand retten til at deltage i møder i styrelser og ministerier opstod en ny situation i marts 2025. Dette førte til et behov for deputationen, som blev afviklet på lidt under 15 minutter og uden at udvalgets medlemmer ønskede at stille spørgsmål.
Dette optryk er et led i at få offentligheden orienteret om indholdet i udvalgsmødet, som blev ledet af Jørn Rasmussen fra Fair Spildevand og hvor Bjarne Brønserud medvirkede som konsulent.
En lille introduktion til udvalgsmedlemmerne (som nok ingen af dem læser)
Indholdsfortegnelse:
- dias 1 Forside
- dias 2 Er nitratkvælstof (NO3) giftigt?
- dias 3 Den ”skjulte” bakterieverden
- dias 4 Nitrat skaber ilt og binder CO2
- dias 5 Fuldskalaforsøg i Canada siden 1969
- dias 6 Basnæs gadekær før 50 kg nitratkvælstof
- dias 7 Basnæs gadekær 1 måned efter
- dias 8 NOVANA om nitratkoncentrationer
- dias 9 Avnø fjord med oplande
- dias 10 Data fra det åbne land
- dias 11 Hvad Danmark indberetter til EU-kommissionen
- dias 12 Byrder over 30 år uden hjemmel
Taleteksten til dias 1-7 og til 12 er forfattet af Jørn Rasmussen og taleteksten til dias 8-11 er forfattet af Bjarne Brønserud.
Hvis nitrat er giftigt, skal vi holde op med at spise grønsager.
De fleste er bekendt med Skipper Skræks kærlighed til spinat, der giver ham store muller. Men rødbeder indeholder endnu mere nitrat og det udnytter idrætsverdenen udøvere i stedet for doping. Prøv at google rødbedesaft og doping. Det er nitrats iltandel (O3) i rødbedesaft, der øger udholdenhed og iltoptagelse til musklerne.
A) Menneskers efterladenskaber hældes i kloakken og ender i et stort renseanlæg, hvor den skjulte bakterieverden kun har få dage på et lille areal til nedbrydningen. Næringsstofferne udfældes med kemikalier og sendes op i atmosfæren med brug af fossil energi, medicinrester osv. suser lige igennem med problematisk slam som slutprodukt. Overløb og bypass på hele 50 mio. m3 svarende til tankbiler i en lang række på 25.000 km. Overskydende vand fra processen er udrikkeligt.
B) Igennem årtusinder har den skjulte bakterieverden ryddet op efter os. Dette udnytter bonden på eksemplarisk vis.
På et stort areal spreder han dyrenes efterladenskaber, hvor det med bakteriers hjælp nedbrydes og omdannes via fotosyntesen og solens energi til ny biomasse og kredsløbet er sluttet. Overskydende vand fra drænrør har drikkevandskvalitet.
Nok så forfinet ingeniørkundskab vil aldrig kunne matche den skjulte bakterieverdens formåen, derfor er udfordringen: Hvordan vi kommer fra A til B med vores spildevandsrensning.
Hvordan kan drikbart vand fra et drænudløb udgøre et problem ved udløb til fjorde og kystnære farvande?
De ikoniske forsøg i de canadiske søer konflikter med modelverdenen bag de danske vandplaner. Hvor der er rigeligt med nitrat er vandet klart, men hvor N/P forholdet er 4:1 eller derunder er der problemer.
Forsøget der underminerer dansk kvælstofpolitik ignoreres med henvisning til, at der er tale om ferskvand.
Økosystemerne reagerer dog ikke så skarpt mellem fersk- og saltvand.
I Østersøen med 8 promille saltindhold ser man i den første uge af august 2024 en voldsom udbredelse af kvælstoffikserende cyanobakterier fordi kvælstof er i underskud.
Konklusionen er klar: Det er fosfor der bør have fokus og luftarten kvælstof kan frikendes.
I et begroet gadekær udstrøes 50 kilo nitrat og en måned efter ser det helt anderledes indbydende ud.
Nitrats tidligere omtalte positive egenskaber giver et bud på den positive forandring.
Hele processen fra COWI rapporten i februar 2023 og frem til slutrapporten fra Panelet af de 6 internationale eksperter i september 2024 er grundig beskrevet i to udgivelser som supplement til bogen ”30 års miljøpolitik – en katastrofe!” (som overrækkes til formanden).
I Miljøministeriets fremlæggelse af vandplanerne omtales fosfor og kvælstof altid i tons. Dette kan undre, da direktiverne alle taler om koncentrationer i milligram pr. liter i det ferske vand og milliontedel gram pr. liter i kystvandene. Det står fast, at de gennemsnitlige koncentrationer af nitratkvælstof fra de dyrkede marker befinder sig på et meget lavt niveau i Danmark og det samme gælder for fosfor. Dette fremgår af Miljøministeriets egne NOVANA rapporter. Men tilsyneladende tilbageholdes disse oplysninger, når Folketingets partier og offentligheden orienteres. Derfor angives alene totale mængder for de 109 kystområder i de nyfremlagte vandplaner, der er i høring frem til juni.
Vandplanerne sammenblander organisk bundet kvælstof fra kloakvand med nitrat-kvælstof fra landbrug, selvom de har vidt forskellige effekter i vandmiljøet – nitrat tilfører ilt, mens organisk kvælstof forbruger ilt.
Et glimrende eksempel er den 15 km lange Avnø Fjord nord for Vordingborg. Her melder Avnø Naturcenter om en høj diversitet blandt fjordens bunddyr. Vandet er klart med et højt iltindhold hele sommeren og der er en god bundvegetation. Tilførslerne fra oplandet er veldokumenteret gennem målinger i vandløbene, som er domineret af vand fra det åbne land med intensivt landbrug. Nitratkoncentrationerne er relativt høje og har været det i mange år. Der er ingen spor af kloakvand fra overløb mv., hverken i vandløbsvandet eller i selve fjorden.
Mængdeopgørelsen af kvælstof i Vandmiljøplanerne har igennem en lang årrække været groft overvurderet med helt op til 100%. Der er sågar stadig forskere og embedsmænd som påstår, at de samlede tab via ferskvand af kvælstof i 1980’erne var 130.000 tons. Dette på trods af, at målingerne de første år af 1990’erne viste langt lavere tab og at de seneste opgørelser fra DCE viser et niveau på 95.000 tons.
Det manglende overblik kan illustreres med udgangspunkt i et opland med udelukkende husdyrintensivt traditionel landbrug og spredt bebyggelse beliggende lidt syd for Aars ved Gislum i Himmerland. Vandet fra de godt 1.000 hektar bliver grundigt målt og viser et helt andet billede end det vi får fortalt i ministerierne – nemlig et tab af kvælstof på under 5% af den tilførte mængde på markerne inklusiv det atmosfæriske nedfald.
I den seneste EU-indberetning vedrørende Nitratdirektivet er der taget udgangspunkt i 235 særligt udvalgte målestationer, hvorfra der indberettes vinterkoncentrationer af nitrat-kvælstof. Fra et sådant målepunkt – Hvam Bæk – fremstår oplandet i Himmerland som stærkt nitratbelastet. Men indgår der måske urenset kloakvand i angivelsen? Hvorfor angives der ikke årlige koncentrationer?
Det er stærkt bekymrende, at hverken Folketinget eller EU-Kommissionen får det fulde billede af den reelle miljøtilstand og datagrundlaget bag de danske miljøregler.
Mødet blev brat afbrudt af næstformanden, da ingen af de fremmødte politikere havde spørgsmål.
Til nærmere uddybning af dias 3 (den skjulte bakterieverden), hvis fremmødte politikere havde vist interesse, kunne suppleres med følgende:
Slammet fra alle rensningsanlæg i Danmark udgør 700.000 tons.
Billedlig talt vil denne mængde fylde tankbiler i én lang række fra Skagen til Aabenraa, men de 50 millioner m3 “lortevand” fra overløb og bypass vil fylde fra Skagen til Cape Town i Sydafrika og retur. (26.500 km).
Øvrige introduktionsbilag til udvalgsmødet
Ministerier forsøger at svare på kritikken på opfordring af Miljø- og Fødevareudvalget
- Spørgsmål til minister for grøn trepart ved Jeppe Bruus
- Svar fra minister for grøn trepart ved Jeppe Bruus
- Link til Folketingets hjemmeside for henvisning til ovenstående
- Replik på ministersvar til Miljø og Fødevareudvalgets medlemmer
Ikke en eneste reaktion fra nogle af udvalgsmedlemmerne.
Ej heller de fremmødte som jeg husker dem:
- Erling Bonnesen (V)
- Anne Paulin (A)
- Pernille Vermund (LA)
- Torsten Gejl (Ø)
- Kim Edberg Andersen (DD)
- Marianne Bigum (SF)
Sigurd
Hejsa, jeg læser din artikel som et forsøg på at nuancere kvælstofdebatten, hvilket jeg grundlæggende finder positivt. Men flere af argumenterne fremstår efter min vurdering mere kategoriske end de samlede videnskabelige giver grundlag for.
For det første er det korrekt, at kvælstof er et essentielt makronæringsstof og indgår i bl.a. proteiner, nukleinsyrer og klorofyl. I eutrofieringssammenhæng er spørgsmålet dog ikke, om kvælstof er “godt” eller “skadeligt”, men om tilførslen af reaktivt kvælstof – især nitrat (NO3-) og ammonium (NH4+) – overstiger et økosystems naturlige assimilationskapacitet. En omfattende del af den akvatiske økologiske litteratur viser, at forhøjede tilførsler af bio-tilgængeligt kvælstof kan øge primærproduktionen og dermed bidrage til eutrofiering og i marine systemer også iltsvind.
Betydningen af N:P-forholdet er korrekt fremhævet, men Redfield-forholdet 16:1 molar er i praksis en gennemsnitlig stoikometri i marint plankton og ikke en universel reguleringsregel. Algevækst styres typisk af det relativt mest begrænsende næringsstof, som beskrevet i Liebigs minimumsprincip. I ferskvand er fosfor ofte begrænsende, mens mange tempererede kystvande – herunder dele af Østersøsystemet – periodevist kan være nitrogenbegrænsede.
Det er også korrekt, at visse cyanobakterier kan udføre biologisk kvælstoffiksering (N2 til NH4+). Men processen er energikrævende og afhænger af andre faktorer såsom fosfor, jern, lys og temperatur. Nitrogenfiksering kan derfor i nogle tilfælde kompensere for lavt opløst kvælstof, men den ophæver ikke nødvendigvis effekten af reduceret ekstern kvælstoftilførsel på den samlede primærproduktion.
De klassiske canadiske whol-lake-eksperimeter demonstrerede overbevisende, at fosfor ofte er den primære begrænsende faktor i ferskvandssystemer. Samtidig viser meget forskning, at resultaterne ikke uden videre kan overføres til marine og kystnære systemer, hvor hydrodynamik, intern næringsstofcirkulation og planktonstruktur ofte gør kvælstof til en væsentlig regulerende faktor.
I forhold til nitrat som sundt eller skadeligt afhænger vurderingen også af kontekst. Nitrat i grøntsager indgår i en fødevarematrix med bl.a. vitamin C og polyfenoler, som hæmmer dannelsen af N-nitrosoforbindelser. Nitrat i drikkevand indtages derimod uden disse komponenter og vurderes derfor anderledes toksikologisk. WHO’s grænseværdi på 50 mg/L nitrat i drikkevand er fastsat primært for at beskytte spædbørn mod methæmoglobinæmi, da spædbørn har en langt lavere tolerance end voksne. Det er konservativt sat, ligesom næsten alle andre grænseværdier, fordi det mere effektivt giver garanti for lav påvirkning osv.
Mit indtryk er derfor, at den mest anerkendte videnskabelige forståelse i dag er, at eutrofiering typisk skyldes forhøjede tilførsler af både kvælstof og fosfor, og at den relative betydning af de to næringsstoffer afhænger af det konkrete økosystems biogeokemiske forhold. En nøgtern vurdering peger derfor ikke på ét enkelt næringsstof som universel hovedforklaring, men på samspillet mellem dem. I den sammenhæng har Landbruget stadig et stort ansvar, i samspil med alle de utallige andre udlednings-kilder i vores samfund:) Landbruget bliver nødt til at tage ansvar for sin del, og den er stor, og bakket op af en rimelig god sjat videnskabelige undersøgelser gennem de sidste 50 år – give or take.
Vh. Sigurd
J R
Hej Sigurd
Tak for tilbagemelding
“En omfattende del af den akvatiske økologiske litteratur viser, at forhøjede tilførsler af bio-tilgængeligt kvælstof kan øge primærproduktionen og dermed bidrage til eutrofiering og i marine systemer også iltsvind”.
Jeg oplever at denne litteratur er en selvopfyldende profeti, der har bidt sig fast i store dele af forskerverdenen, hvor mange konklusioner ikke bygger på stringent naturvidenskab men en modelverden, der ikke kan matche det marine miljøs mange variabler. F.eks Liebigs minimumsprincip kan bruges på land, men ikke på samme måde i vand..
Formanden for second opinion af vandplanerne i 2017 og 2023, Peter Hermann fra Hollan, der skulle være dommer over de danske vandplaner var ekspert indenfor modelverdenen og blev lettere aggressiv, hvis han blev imødegået
Vejby-Sørensen skriver i 2017 og 2021
Fortsat fejldiagnose
Den falske diagnose om kvælstof er stadig basis for myndighedernes miljøindsats (kvælstofmodellerne). Seniorforsker Karen Timmermann, DCE, Aarhus Universitet, bekræftede på Plantekongressen i januar 2017, at Aarhus Universitet, som er ansvarlig for myndighedsbetjeningen, fortsat bygger sin strategi på Justus von Liebigs minimumslov (1855). Dette er katastrofalt, fordi Justus von Liebigs teori netop ikke gælder i forbindelse med havets økosystem. Den gælder kun i lukkede systemer (f.eks. laboratorieforhold) afskåret fra havets økosystem. Derfor har professor Stiig Markager, Aarhus Universitet, ikke belæg for sin ofte fremførte påstand om, at dansk landbrugs udledning af kvælstof er ”den afgørende faktor” for miljøproblemerne i kystvandene. Kvælstof er én blandt mange faktorer – og kvælstof fra landbruget er kun en del heraf. Den primære faktor er fosfor. Uden relativt høj fosforkoncentration (N:P < ca. 7) opstår der nemlig overhovedet ikke kvælstofbegrænsning! I øvrigt har kvælstofindgrebene andre fejl, fordi tiltagene sættes ind uden hensyn til forskellige vandområders forskellige forhold og uden hensyn til udledningens årstid. Der tages således ikke hensyn til, at kvælstofudledning om vinteren - uden for algernes vækstsæson – forsvinder med havstrømmene og derfor er uden betydning. I havets økosystem drejer det sig om balance Justus von Liebigs teori er altså ubrugelig i havets økosystem, hvorimod oceanografen Alfred C. Redfields balanceteori (1934) her er relevant. Som andre biologiske processer er det også her ligevægte, der bestemmer processerne. Spændingen mellem de to teoretiske platforme er voldsom, fordi de angiver helt forskellige (faktisk modsat rettede) indsatskrav i den samme situation. Her har Danmark siden 1980’erne ensidigt bygget miljøindsatsen på den forkerte teori og dermed ignoreret den rigtige. Før eller siden skal denne fejl naturligvis erkendes og rettes (økosystemet overgiver sig ikke). Læs yderligere https://uretten.dk/wp-content/uploads/2023/03/Forstaa-kvaelstofs-betydning-paa-ti-minutter.pdf
https://www.maskinbladet.dk/artikel/70799-den-forkludrede-vandplanlagning-forstaa-kvalstofs-betydning-paa-ti-minutter