Det må overvejes om der på ny skal rettes henvendelse til Procesbevillingsnævnet efter Rigsrettens dom over Inger Støjberg.
I Rigsrettens dom over Inger Støjberg fremhæves det 19 gange, at manglende saglighed og proportionalitet ikke må ignoreres.
Det kan være en stor hjælp til at rette op eksisterende retstilstand – specielt indenfor miljøområdet – da den i dag er meget utilfredsstillende for at sige det diplomatisk.
I forbindelse med den nyligt afsagte dom i Rigsretten udtaler højesteretsdommer Jens Peter Christensen, at Rigsrettens dom over Inger Støjberg kan få betydning for det daglige samspil mellem ministre og embedsmænd.
Jeg finder denne udlægning noget snæver.
Hvad der er meget mere interessant – efter min vurdering – er at Rigsretten, i dens begrundelse for skyldsspørgsmål, hele tiden vender tilbage til, at de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger – om individuel vurdering samt saglighed og proportionalitet i sagsforløbet – ikke er overholdt.
I landsforeningen Fair Spildevand har vi længe efterlyst, at disse forvaltningsretlige grundsætninger bliver håndhævet både i forvaltninger og når vores medlemmer bliver slæbt i retten. Derfor skal der lyde en stor tak til dommerpanelet for den klare begrundelse.
Dommen kan ligefrem være med til at højne sagsbehandlingen specielt i miljøsager, som det handler om her, og forhåbentlig forbedre retssikkerheden blandt vores medlemmer.
En meget principiel Østre Landsretsdom fra oktober 2019, mangler både saglighed og proportionalitet i sin begrundelse.
Derfor vil det være meget relevant på ny, at rette henvendelse til Procesbevillingsnævnet om at få mulighed for prøvelse for Højesteret.
Om jeg ligefrem skal takke Inger Støjberg, vil nok være for sarkastisk.
Men hendes stædighed har været godt for noget, dog nok ikke lige det hun havde regnet med.
Kilde: Side 1 og143 i dommen
