Renseklasser blev “opfundet” i 1995 da Svend Auken var miljøminister.
Men efter Vandrammedirektivets implementering i dansk lovgivning er renseklasser ikke længere juridisk bindende ved fastlæggelse om påbud om forbedret spildevandsrensning.
Direktivet stiller udelukkende krav til medlemsstaterne om konkrete målinger
(§ 35 i spildevandsbekendtgørelsen) i tilfælde, hvor den økologiske tilstand er utilfredstillende (under målsat værdi).
I forlængelse af Spildevandsredegørelse fra 1995 optræder i Betænkning om spildevandsafledningen i det åbne land fra 1996 side 33 typegodkendelsesordning første gang. Ordningen har taget udgangspunkt i den tilsvarende norske ordning. Typegodkendelsesordningen kan herefter opdeles i forskellige (rense) klasser afhængig af, hvor robust det tilstødende målsatte overfladevand det er.
På side 34 står “Det anses for afgørende, at forureningen er dokumenteret ved en bedømmelse af miljøkvaliteten og en vurdering i relation til den aktuelle målsætning. Det bør tilstræbes, at påbuddet bygger på en klar og objektiv dokumenteret recipientpåvirkning.”
Første gang ordet “renseklasser” forekommer i dansk lovgivning er i betænkningen af 2. april 1997 til lovforslag L128 fra 1996-97.
Her er link til behandling i Folketinget: https://www.folketingstidende.dk/samling/ 19961/lovforslag/l128/index. htm Gå ind under lovforslag som fremsat og læse bemærkningerne til forslaget, de kommer umiddelbart efter den rene §-tekst.
Udvalgsbilagene til forslaget kan du se her: http://webarkiv.ft.dk/
Samling/19961/lovforslag_ oversigtsformat/L128.htm under dokumenter. (Da FT kører med to forskellige systemer for ældre dokumenter)
En kommune er opdelt i forskellige renseklasser. Det kan variere meget, måske fra 20-75 % af kommunens samlede areal.
Renseklassen afhænger af det vandområde som spildevandet ledes til, kan der stå i en kommunes spildevandsplan.
Men hvis en ejendom overholder kravene omtalt i § 35 i spildevandsbekendtgørelsen må krav til renseklasse bortfalde, da ejendommens spildevand ingen indflydelse har på det vandområde, hvor den økologiske tilstand ønskes forbedret.
Et påbud fra kommunen kan herefter ikke udstedes med henvisning til at en ejendom ligger i en renseklasse. Derudover vil et påbud også være i konflikt med proportionalitetsprincippet og ”forureneren betaler princippet”.
Det er kun, hvis det kan dokumenteres, at en ejendom ikke lever op til alle krav i § 35, at renseklasser kommer i spil.
Der er 4 renseklasser, hvor krav til maks. værdi i afløb er følgende:
| Renseklasser | BI5 (mod.) (mg/l) |
Eller COD (mg/l) |
NH3+NH4-N (mg/l) |
Total-P (mg/l) |
| SOP | 10 | 75 | 5 | 1,5 |
| SO | 10 | 75 | 5 | |
| OP | 30 | 125 | 1,5 | |
| O | 30 | 125 |
- SOP: Skærpede krav til reduktion af organisk stof cg fosfor samt nitrifikation
- SO: Skærpede krav til reduktion af organisk stof samt nitrifikation
- OP: Reduktion af organisk stof og total fosfor
- O: Reduktion af organisk stof
Nitrifikation betegner bakteriers omdannelse (iltning) af ammoniak og ammonium til nitrit og af nitrit til nitrat.
Se også: Vandrammedirektivet fejlfortolkes af danske myndigheder
2024-02-11 Tanker omkring renseklasseområder af Bit Carstensen
Svar fra Miljøstyrelsen Vordingborgvej 336 2023-04-28 baggrund for udstedelse af påbud
2022-01-14 svar fra Thomas Rützou om Dokumentation for spildevandspåvirkning i vandløbet Brede Å
2022-01-16 Spørgsmål til Thomas Rützou fra Mogens Thomsen herunder renseklassser
2022-01-18 Bit Carstensen til Thomas Ritzau herunder Torpe kanal mv
2022-03-23 svar fra Thomas Rützou til Bit Carstensen
Rapporten, der bygger på modeller og sandsynligheder, som Thomas Rützou henviser til:
Opdatering af naturfaglige kriterier for afgrænsning af vandløb 2016
2022-04-08 Svar fra Thomas Rützou til Mogens Thomsen herunder renseklasser
Se yderligere notat om renseklasser
Derfor måles ikke
Miljøstyrelsen finder det ikke hensigtsmæssigt, da omkostningerne er for store.
Se svar på spørgsmål 29 i Tillægsbetænkning fra 1997 – side 744 nederst
Hvad er begrundelsen for, at der ikke kræves dokumentation i form af målinger eller analyser, før et påbud meddeles?
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende:
»Af bemærkningerne til lovforslag L 128 fremgår det, hvad Miljøstyrelsen har udmeldt som forudsætningerne for at meddele et påbud om forbedret rensning i det åbne land. Disse’ forudsætninger, som er i overensstemmelse med en byretsdom fra 14. december 1994 fra Skanderborg, og som er stadfæstet i landsretten, er:
- – at ejendommens afløbsforhold, herunder udledningssted, skal være dokumenteret,
- – at ejendommen skal bidrage til en forurening af den omhandlede recipient, og
- – at recipienten dokumenteret skal være forurenet i et omfang, der gør, at den vedtagne målsætning ikke er opfyldt.
Efter Miljøstyrelsens opfattelse er der altså ikke behov for en specifik måling af den enkelte ejendoms udledning til vandløbet, idet forureningen af vandløb og søer mange steder vil skyldes det samlede bidrag af udledninger fra flere enkeltejendomme og man derfor ikke kan måle sig frem til den enkelte ejendoms påvirkning af vandløbet. Yderligere er det meget vanskeligt at udføre målinger på enkeltejendommes spildevandsudledning, da disse spildevandsudledninger i modsætning til de større renseanlæg udleder diskontinuerligt og derfor vil kræve en længerevarende intensiv måleperiode. Skulle man derfor for alle udledninger opstille et sådant omfattende måleprogram, ville omkostningerne for kommunerne blive endda meget høje, og set i lyset af at forventningerne til resultaterne er begrænsede, finder Miljøstyrelsen ikke dette hensigtsmæssigt.«