Notat om bundfældningstanke

Når kommunen skriver, at du skal forbedre rensningen af spildevandet, der afledes fra din ejendom kunne tilbagemeldingen være:

I kunne starte at respektere den private ejendomsret og ophøre med den årlige tvangstømning i første omgang.

Derudover står der i Vejledning for nedsivningsanlæg op til 30 PE side 24
Ejeren bærer i alle tilfælde det fulde ansvar for bundfældningstankens kvalitet og funktion.
Derfor er det ikke kommunalbestyrelsen der skal vurdere om en årlig tømning er det optimale men dig selv, da du har det fulde ansvar.

Da mange kommuner tilbage i 1980erne overvejede at indføre tømningsordninger dukkede flere spørgsmål op.

Spørgsmålene kunne fordeles i 2 hoved­grupper:

1. Er bundfældningstankes egentlige funktion fysisk og/eller biologisk?
2. Hvilke fordele og ulemper rummer de traditionelle tømningsordninger, herunder slamsuger, Simon Moos KSA og Leif M. Jensen Hamster?

Ingeniørfirmaet Rambøll & Hannemann i samarbejde med Dansk Teknologisk In­stitut søgte om midler hos Miljøstyrelsen til at få ovenstående belyst i 2 faser.

Fase 1 indeholdt forundersøgelser vedrørende bundfældningstanke, her­under:

• Litteraturundersøgelser med tilhø­rende beskrivelse af bundfældnings­tankenes historiske udvikling.
• Landsdækkende spørgeskemaunder­søgelse.
• Test af prøveudtagningsmetode på afløb fra 3 bundfældningstanke.
• Punktkontrol på afløb fra 16 bund­fældningstanke.

Den praktiske del af undersøgelsen blev udført i samarbejde med og med ar­bejdsindsats fra Odder, Viborg, Ry og Pandrup kommuner.

Resultatet af Fase 1 ses i Miljøstyrelsens rapport nr. 16 fra 1990.

Fase 2 var planlagt til at skulle indehol­de deciderede driftsundersøgelser på bundfældningstanke, herunder

• Driftskontrol på 6 tanke før tøm­ning.
• Tømning af tanke 2 med slamsuger 2 stk. med KSA 2 stk. med Hamster
• Intensiv måleperiode på tankene umiddelbart efter tømning.
• Extensiv måleperiode på tanke frem til næste tømning.

Herved kunne man få en beskrivelse af, hvorledes tømningen påvirker tankfunktionen, med vægt på stofkoncentrationerne i af­løbet fra tankene.

Der blev aldrig bevilget midler til at gennemføre fase 2, Se dokumentation for manglende videnskabelig grundlag tvangstømningsordningerne.
Udvalgte sider fra aktindsigt MST 2022-04-27

Altså de årlige tvangstømninger af bundfældningstanke som mange kommuner har indført hviler på et uvidenskabeligt grundlag og det kan ikke udelukkes at de ressourcemæssigt skader mere end de gavner, når hele kredsløbet bliver indregnet!

Miljøbeskyttelseslovens § 3 stk. 2. Ved bedømmelsen af omfanget og arten af foranstaltninger til forebyggelse og imødegåelse af forurening skal der lægges vægt på  hele det kredsløb, som stoffer og materialer gennemløber, med henblik på at begrænse spild af ressourcer mest muligt.

Baggrunden for et påbud om forbedret spildevandsrensning er ofte et sammensurium af udtræk fra BBR-registre, beregninger og målsætninger fra Miljøstyrelsen nogle gange suppleret med renseklasser for et givent vandområde.

Hvad der reelt er årsag til manglende målopfyldelse for et givent vandområde er ofte det rene gætværk.

Men hvis problemet kan spores til bundfældningstanken, må vi se nærmere på om den passes efter forskrifterne.

En bundfældningstank skiller ikke alene det grove fra det tynde, men ved hjælp af en bakteriekultur, nedbrydes en væsentlig del af de organiske næringsstoffer til uorganiske næringsstoffer, der ikke længere er iltforbrugende. Denne bakteriekultur skal holdes så stabilt som muligt og må ikke unødigt forstyrres. Derfor skal tanken først tømmes når det uomsættelige bundfald beslaglægger ca. en tredjedel af rumfanget eller hvad fabrikanten af tanken anbefaler. I en trixtank er anbefalingen, at når bundslammet når op til 10 cm under den midterste skilleplade skal den tømmes.

Ved en optimal tømning fjernes kun selve bundslammet, så bakteriekulturen forbliver så stabil som muligt.

Årlige tømninger er noget der kan besluttes at hele – eller dele af kommunen skal deltage i, men lovgivningen siger ikke at en kommune skal.

Årlige tømninger vil ofte være spild af ressourcer og gør mere skade end gavn.

Myndighederne ignorerer bakteriekulturens gavnlige virkning derfor tømmes tankene helt. Men det har den ulempe, at det vil blive ret kostbart og ressourcekrævende, hvis slamsugerne skulle køre rundt med al den væske og alt for mange ture til det centrale renseanlæg.

Derfor filtreres det tykke fra det tynde så hovedparten ender tilbage i bundfældningstanken. Men hvis processen skal lykkes og filtrene ikke stoppes til, tilsættes kemikalier (polymer). Disse kemikalier har bare den kedelige egenskab, at de er meget giftige for organismer der lever i vand.

Det er ikke ualmindeligt at en slamsuger kan foretage 25-30 tømninger imellem hver tur til et centralt renseanlæg. Hvilket passer med én gang om dagen.

Denne voldsomme sammenblanding af bakteriekulturen de enkelte husstande imellem ved denne fremgangsmåde vil i andre sammenhænge være noget man frarådede. Her tænkes på alle former for uheldig smittespredning og en bakteriekultur tilpasser sig hvad der udledes fra de enkelte husstande, som indbyrdes godt kan være forskellig. Bakteriekulturen er nu gjort ustabil og skal bygges op på ny.

Nedbrydning op til 80%
Ved litteratursøgning og egne erfaringer kan omsætningen/nedbrydningen af de organiske næringsstoffer godt udgøre op til 80 %.

Tidligere regnede man med ingen omsætning overhovet – det var kun en mekanisk rensning – men i dag har man lagt sig fast på 30 % fra officiel side.

Følgende ulemper kan opsummeres.

1. En årlig tvangstømning foretages på et uvidenskabeligt grundlag [1]
2. Der er risiko for smittespredning fra nabotanke
3. Der anvendes kemikalier der er giftige for vandlevende organismer
4. Bakterieaktiviteten gøres ustabil
5. Forringelse af omsætningen/nedbrydningen fra 80 til 30 % kan ikke udelukkes
6. Naturens selvrensningsevne udfordres med større iltforbrug til følge
7. Eget ansvar tankens virkemåde udvandes
8. Den private ejendomsret krænkes

Når kommunen skriver, at du skal forbedre rensningen af spildevandet, der afledes fra din ejendom kunne tilbagemeldingen være.

Kommunen kunne starte at respektere den private ejendomsret og ophøre med den årlige tvangstømning i første omgang.

[1] Hvad der sker før og efter en tømning er aldrig undersøgt – (se den røde markering) https://fairspildevand.dk/wp-content/uploads/bilag-4-Tomningsmetoders_indflydelse_paa_funktionerne_i_septiktankanlaeg.pdf
og
https://fairspildevand.dk/wp-content/uploads/Udvalgte-sider-fra-aktindsigt-om-Fase-2-til-rapportnr-16-fra-1990-om-septictanke.pdf