Kertinge Nor frikender spredt bebyggelse og landbrug

Fjorde og kystnære områder, der ikke modtager spildevand fra større byområder, er i god økologisk tilstand.

Fra side 25 i rapport nr 44 fra MST er citeret

Spildevandet fra de biologiske renseanlæg i Munkebo (4.500 PE) og Kerte­minde (7.600 PE) blev tidligere ledt ud i henholdsvis Kertinge Nor og Ker­teminde Fjord via korte udløbsledninger. Spildevandet fra det mekaniske renseanlæg i Revninge (240 PE) blev via Vejlebæk ledt til Kerte­minde Fjord. Ved årsskiftet 1989/90 ophørte disse 3 udledninger, idet spilde­vandet blev afskåret til udledning i Romsø Sund i Storebælt gennem en 600 m lang havledning

I dag modtager fjordområdet alene spildevand fra ca. 370 enkeltliggende ejendomme i oplandet, svarende til en potentiel belast­ning på ca. 1.000 PE samt fra overløbsbygværker i Munkebo, Kertinge/Køl­strup og Kerteminde. Herfra kan der under regn ske udledning af fortyndet spildevand.

Kertinge Nor – kort over spildevandstransport

Nu er fjorden genoprettet som beskrevet af Naturhistorisk forening for Fyn
og Jørgen Friis, Marslev skriver:
Spildevand – ikke landbrug – er grund til voldsom forurening

Som Knud Jeppesen konkluderer:
Efter 30 år fri for store spildevandsmængder har fjorden rettet sig op. Og der stadig er landbrugsdrift og mindre spildevandsbelastning fra spredt bebyggelse rundt om fjorden.
KUNNE MAN FORESTILLE SIG, AT DET SAMME KUNNE VIRKE I ANDRE FJORDE /VANDMILJØER?