Kast ikke gode penge efter dårlige

Det er med stor bekymring vi læser artiklen i Folketidende den 31. maj om et nyt renseanlæg til 23 mio. i Dannemare.

I lovgivningen står, at man skal sikrer god økologisk tilstand i vandløb og kystnære farvande, men der står ingen steder skrevet at vores spildevand først skal forbi et renseanlæg.

Der kan være rationaliseringsgevinster ved at centralisere højteknologiske anlæg, men jo mere man centraliserer des større er udfordringerne med overløb og tæring af transportnettet.

DANVA’s seneste statistikker siger i øvrigt at 70 pct. af de samlede omkostninger til spildevandsrensning beslaglægges af transportnettet, kun 22 pct. går til selve rensningen og endelig 8 pct. til administration. Derfor kan højteknologisk rensning kun til nød forsvares i større byer med tæt bebyggelse. I andre tilfælde vil det både være dumt, men faktisk også ulovligt pga. proportionalprincippet der siger, at omkostningerne skal stå i rimeligt forhold til den aktuelle forureningsrisiko.

Seneste udmeldinger tilsiger, at vi skal tage højde for stoffernes kredsløb. Dette ønske kan meget bedre opfyldes ved decentrale grønne løsninger.

Vand med næringsstoffer
På samme måde som vi ikke har affald men ressourcer, så har vi ikke spildevand, men ”vand med næringsstoffer”. Når dette er på plads, kan vi tænke i grønne decentrale lavteknologiske løsninger, hvor det organiske materiale af bakterier og mikroorganismer omdannes til nye uorganiske næringsstoffer, som planter igen via fotosyntesen kan omdanne til ny biomasse alene ved solens lysenergi uden brug af fossile brændstoffer. Lidt på samme måde som når bonden udnytter sit spildevand (gylle).

Alle næringsstoffer i gyllen bliver til ny biomasse. Evt. miljøfremmede stoffer bliver det maritime miljø forskånet for, da det tilbageholdes på markerne og nedbrydes over tid. Fra en gyllegødet mark kan man roligt holde et glas under et drænudløb og drikke vandet. Prøv at spørge en af EnviDans ingeniører om de vil gøre det samme ved udløbet fra et deres projekterede rensningsanlæg.

Vi har i landsfor­eningen Fair Spildevand efterhånden beretninger fra borgere i hele landet, hvor kommunen ikke har afdækket hus­standens udlednings­forhold, kontrolleret om udledningen svarer til BBR, og om det i det hele taget er spildevand, der er skyld i, at vandlø­bene eller bækken ikke har opnået miljømål.

Mange af vandløbene har ikke de fysiske ram­mer, der skal til for at opnå gode økologiske forhold. Ofte er det således kunstigt op­rettede vandløb, der er problemet og ikke næ­ringsstoffer fra enkelte huse.

Proportionalprincippet krænkes
Den forholdsvis ringe befolkningstæthed der er i oplandet til det planlagte renseanlæg i Dannemare og de erfaringer vi har i dag, bliver proportionalprincippet krænket ved at lede spildevandet fra 14 udtjente renseanlæg til et større centralt anlæg i Dannemare. Ved de centrale løsninger har bakterierne kun 3-4 dage til at nedbryde spildevandet, samtidig bruges både kemikalier og fossil energi. De decentrale grønne løsninger har bakterierne hele år til at omsætte og nedbryde spildevandet. Derfor er de mere bæredygtige som også er intensionerne i lovgivningen.

Grønne spildevandsløsninger accepteres i flere og flere kommuner. F.eks. har Camping Møns Klint et velfungerende pileanlæg, som i højsæsonen lever godt af godt 1.500-2.000 gæsters efterladenskaber. Et besøg der, for beslutningstagerne i Lolland Kommune, kunne måske give lidt inspiration.

Hele 70 pct. af de tilsluttede ejendomme til Dannemare kommende renseanlæg er kun beboet i sommerhalvåret. Det taler endnu mere for grønne løsninger. Så kunne man også undgå at anlægge ca. 50 km nye hovedkloakrør plus alt det løse.

Grønne løsninger bliver mere og mere populære og er samtidig mere bæredygtige. Renseomkostninger er max 1 kr./m³, da der ofte kun bruges energi til en trykpumpe.

Stod det til Fair Spildevand blev der straks taget kontakt til ”Dannemare Entreprise Konsortium” for at forhandle en pris på annullering af den indgåede kontrakt. Men klagefristen er desværre længe overskredet.

Fair Spildevand har nu samme status som Danmarks Naturfredningsforening, så vi vil sikre os, at vi fremover får en kopi af spildevandsplaner og udledningstilladelser, så vi kan komme med indsigelser og gode råd hvis vi finder noget kunne gøres mere miljørigtigt eller ligefrem er retsstridigt.

Økonomiske konsekvenser over 30 år

Der regnes med 104 l/dag/PE og 60 m³/år for en gns. husstand.

Ved kommunens valgte løsning og en afskrivningsperiode over 30 år ser regnestykket således ud.
M³ sommer+vinter (95.899+41.794) i alt 137.693 m³ x (57,50+12,5) i alt 70 kr. incl. fast bidrag.

137.693 x 70 i alt 9,6 mio. pr år. I alt over 30 år = 288 mio.

Alternativ lavteknologisk grøn løsning (Camping Møns Klint) ser regnestykket således ud.

Investering på kr. 350.000 rente 4,0 pct. til et pilebed = afdrag 20.000/år.
Omk. pr m3: 20.000/(38×1.500) = 0,35 kr.
Pileanlægges omk. pr m³ er den lovpligtige spildevandsafgift på kr. 5,70 plus el til pumper i alt ca. 7 kr.
I alt drift plus afdrag = 7,35 kr/m3.

Ved 137.693 m3 x 7,35 = 1 mio. / år. Eller 30 mio. over 30 år.

Hvad er forklaringen til den store forskel mellem 288 og 30 mio.

Ved den højteknologiske løsning foregår rensningen over max. 4 dage. Så hele processen skal forceres ved brug af ekstra energi og kemikalier til fældning af fosfor.

Ved den lavteknologiske foregår processen over en meget længere periode og man lader myriader af mikroorganismer og bakterier om at gøre arbejdet ved hjælp af fotosyntesen og solens stråler. I tilgift får man brugbar biomasse og undgår bunker af spildevandsslam.

Ved at vælge de grønne decentrale løsninger kan man udskifte de nuværende nedslidte anlæg i prioriteret rækkefølge uden en voldsom låntagning.

Dannemare som forsøgsområde med grøn rensning
Hele området kunne blive et attraktivt forsøgsområde med forskellige grønne løsninger som markedet nu i øjeblikket kan tilbyde.

Den 10. oktober 2017 udsteder Lolland Kommune en udledningstilladelse til renset spildevand for Dannemare renseanlæg hvor det oplyses at ekstra 1810 PE tilsluttes.

Aktindsigt
Afslutningsvis agter vi at bede om aktindsigt i nedenstående.

Med henvisning til Miljømålsloven § 25 vil vi bede om oplysninger på, hvilke økonomiske analyser – med henblik på at vurdere den mest omkostningseffektive kombination af foranstaltninger – der er foretaget.
(Har grønne renseløsninger overhovedet være inde i billedet)

Med henvisning til Spildevandsbekendtgørelsen § 35 stk. bedes oplyst hvilken dokumentation der er på at udstede påbud om tilslutning til kloaknettet.

1. Er ejendommenes afløbsforhold og udledning fastlagt.
2. Bidrager denne udledning til forurening af det omhandlede vandområde.
3. Er det omhandlede nedstrøms liggende vandområde forurenet af spildevand i et omfang, der gør, at det miljømål for vandområdet, der er fastsat i bekendtgørelse om miljømål udstedt i medfør af lov om vandplanlægning, ikke er opfyldt.