Fuldskalaforsøg i Canada v/David Schindler vs. Stiig Markager

Fosfor bør have meget større fokus end kvælstof

I Ontario Canada er foretaget mange fuldskalaforsøg med David Schindler som tovholder. Hans arbejde har dokumenteret hvor vigtigt det er at forske i rigtige økosystemer. Hans resultater er baggrunden for udfasning af fosfater i vaske- og rengøringsmidler rundt om i verden – alt sammen for at afbøde virkningerne af
eutrofiering.

Eksperimentet i Lake 226 (1969)

Lake 226 er en lille sø opdelt i to bassiner med en barriere i midten. Schindler og hans team brugte søen til at gennemføre et kontrolleret økosystemeksperiment for at undersøge, hvad der forårsager eutrofiering (algeopblomstring) i ferskvand.

Forsøgsdesign:

• De tilførte fosfor, nitrogen og kulstof til det ene bassin.
• Kun nitrogen og kulstof blev tilført det andet bassin.
• Hypotesen var, at fosfor var den vigtigste begrænsende faktor i eutrofiering.
  

Resultater:

• Det bassin, der modtog fosfor, udviklede alvorlig algevækst (grønt og uklart vand).
• Det andet bassin forblev relativt klart.
• Dette var det første afgørende bevis på, at fosfor er den vigtigste faktor bag algeopblomstring i ferskvand.

Betydning:

Eksperimentet var banebrydende og havde stor politisk og miljømæssig betydning.

Det førte til regulering af fosfor i vaskemidler og spildevand i Canada, USA og andre lande.

Det er i dag et klassisk eksempel på økologisk feltforskning

Et af Schindlers vigtigste resultater blev slående demonstreret i et fotografi, der nu er en ikonisk repræsentation af farerne ved fosforforurening.

Schindler konkluderer: Heldigvis er fosforkontrol også den billigste løsning, fordi kontrol med andre næringsstoffer, som foreslået af mange undersøgelser i mindre skalaer, er meget dyrere.

Sø 226, set fra luften, skulle blive et billede, der talte mere end tusind ord.

David Schindlers baggrund

• Født den 30. november 1939
• Fødested Fargo, North Dakota
• Døde den 4. marts 2021
• Bopæl100 km vest for Edmonton, Alberta

Videoer med Schindler fra 2012:

---

Stiig Markager konkluderer stik modsat

Den i medierne meget efterspurgte havbiolog Stiig Markager når frem til den modsatte konklusion i sine laboratorieforsøg, at det er kvælstof der skal begrænses i det marine miljø.

Saltindholdet i indre danske farvande er tættere på saltindholdet i ferskvand end saltindholdet i Nordsøen. Men måske er der også brugt ferskvand i laboratorieforsøget, så resultaterne er 100 % sammenlignelige.

Det skal også bemærkes at der medgår 1.000 kg alger i fødekæden til 1 kg konsumfisk. Så blot der er sunde og proteinrige alger i vandfasen – som laboratorieglasset til højre viser – vil det ikke giver problemer, men flere fisk på krogen og i nettene.

I følge Danmarks Statistik er landede fisk i de indre danske farvande fra 1994 til 2014 faldet med 65 %. Se yderligere midt på siden.
I samme periode er målt udledning af kvælstof faldet med 40 % fra 97.000 – 57.000 ton. .

Konklusion: Kvælstof er en luftart den kan vi ikke styre på samme måde som fosfor. Derfor står vi os nok bedst ved at følge Schindlers råd ved at sætte  ind overfor fosfor.

I farvande med lav saltindhold f.eks Østersøen og kystnære fjorde og lign. kan det være en ulempe hvis der er for lidt kvælstof i forhold til fosfor under N/P 4:1. Da vil der være risiko for opblomstring af blågrønalger under rette betingelser.

I overfladevand med lavt saltindhold, skal der helt være mindst 4 gange mere nitratkvældstof end den til enhver tid mængde fosfor for at undgå blågrønalger, som vanskeligt indgår i fødekæden eller ligefrem er giftige i visse sammenhænge.

Cand. agro. Poul Vejby-Sørensen uddyber i 2015: En sejlivet ”tanketorsk” i det danske vandmiljø

Kvælstofkrigerne har travlt med at nedgøre forsøget, da det modsiger de teorier, der bygger på, at kvælstof er årsagen til alle ulykker i det marine miljø, derfor bliver det ofte nedgjort med, at det har ingen relevans, da det er foretaget i ferskvand.
Imidlertid kan saltindholdet i danske fjorde og kystnære farvande variere meget både i hele vandsøjlen men også i de enkelte springlag.
Hele Østersøen og sydlige farvande har så lavt saltindhold at cyanobakterier har gode betingelser. Det bekræfter satellitbilleder fra det svenske smhi.se, hvor det tydelig ses hvilken voldsom udbredelse disse bakterier har i sommermånederne.

Vi kan konkludere:
Hvor salinitet er 10 og derunder, kan vi godt skele til Schindlers forsøg for at finde en forklaring på et givent problem i det marine miljø.

Salinitet (saltindhold i promille) i Nordsøen 35 og Østersøen 8.

---

NB. Mere om professor Markagers forskerprofil
1) Tilbage i oktober 2018 blev et møde, efter 1½ års tilløb, arrangeret med Stiig Markager på AU Biosciences afdeling i Roskilde. Den korte konklusion er:
Stiig Markager går ikke ind i en dialog, han holder enetale.
På en 12 minutters video gengives i store træk hvad jeg præsenterede for Markager.
Hverken under mødet eller ved efterfølgende forsøg via mailkorrespondance kommenterede Stiig Markager på den anderledes måde at anskue kvælstofs rolle i naturens kredsløb.

2) Stiig Markager tager de internationale evalueringer i 2024 af danske vandområdeplaner til indtægt for sin egen udlægning af næringsstoffers rolle i naturens kredsløb.

Men hvad siger disse internationale evalueringer egentlig?
Markagers flossede figenblad.

---

Alger et problem – Flemming Møhlenberg – Grovarenyt 2015